Er du ”Stenalder mand” eller ”Blå Container”.

I det følgende vil jeg beskrive nærmere, hvordan vi kan reagere forskelligt ved konflikter.
Stenalder mandens princip er ”tand for tand øje for øje”. Hvis nogen gør ham noget, vil han have hævn, og der bliver ikke givet ”rabat”. Modparten skal helst lide endnu mere.

“Stenalder manden”
”Stenalder mand” er betegnelsen for en udad reagerende person, og er i det følgende forkortet til Stm. Definitionen er min egen. I stenalderen var man kun en rigtig mand, når man døde i kamp og ikke ”strådøden” altså i sengen Så kunne man ikke komme i Valhal og holde fest efter døden. I bogen ”Røde Orm” beskriver forfatteren Frans G. Bengtsson to vikinger, der bliver uvenner, hvorefter de siger: ”Skal vi gå ud og ”p—–” sammen”? Lidt efter kommer den ene tilbage og siger: ”Det tog lidt tid, at få ham til at ”p—-” af.”
Det er ikke altid, at Stm. lader vreden gå ud over den involverede person. Den hykleriske Stm. kan lade vreden gå ud over andre personer ”syndebukke”, som er uskyldige, fordi det er en nemmere og mindre risikabel måde at afreagere på. Historien om hunden, der bider postbuddet, som går hjem og afreagerer på hustruen, som igen afreagerer på børnene, er et eksempel på dette.
Stm´s kan afreagere med fysisk eller psykisk vold. Han kan mangle empati, føle sig som ”offer” og kan give andre skylden for alt, hvad der sker, uden selv at tage ansvar. Mottoet kan være: ”Det er osse din/ de andres/samfundets skyld”. Mange konflikter skyldes Stm. som vil hævne sig enten på samfundet, de skyldige og uskyldige mennesker, uanset om der er nogen fornuft i det.
Fysisk vold og trusler om vold kan f.eks. være rettet mod partner, børn og grupper, afhængigt af, hvem der er involveret. Man skal ikke tro, at det kun manden, der kan være voldelig. Kvinder kan også være det, men de fleste mænd vil være flove over, at skulle anmelde det. En ældre mand kom til mig med blå mærker, fordi hans kone havde banket ham. Hvis Stm. lader det gå ud over over materielle ting, kan det føre det til hærværk og ødelæggelse.
Da mænd ofte er fysisk stærkere end kvinder, bruger kvinder mest psykisk vold, men det kan være lige så smertefuldt som fysisk vold. Her bruges der alle mulige skældsord, og i parforhold trusler om skilsmisse.

Den ”Blå container”
Den Blå container er det følgende forkortet som Bc. De er nemme at kende, hvis man forstår udtrykkene at ”få luft” og at ”bide noget i sig”. Bc. behersker følelserne ved at beherske åndedrættet, heraf udtrykket at ”få luft”. Beherskes åndedrættet, bliver blodet ikke iltet ordentligt, og man får en blålig ansigtsfarve og kan let blive svimmel. Nogle får kraftige kæbemuskler af at ”bide noget i sig”. Heraf det andet udtryk.
Bc. er som regel konfliktsky og gemmer deres følelser af frygt for at gøre sig dårligt bemærket og blive uvenner med andre. Gammel vrede sætter sig som infiltrationer i nakke, skuldre og arme. Muskler husker, og i længden bliver det sværere og sværere at gemme nye og gamle følelser i containeren. Selvom de fleste mennesker kan bedst lide dem, der siger deres mening, tør de ikke selv at gøre det.
Hverken Stm. eller Bc. findes i rendyrket form. Stm. kan beherske sig, hvis han mener at det er hensigtsmæssigt f.eks. over for chefen, og Bc. kan eksplodere, når der er for meget i containeren.

I Greve psykologiske klinik, https://psykolog-klinik.dk bruger vi Gestalt – terapi til at frigøre gamle og nye følelser og afslutte dem. Nå følelserne frigøres, bliver åndedrættet bedre og spændingerne forsvinder.
Mit næste blogindlæg vil handle om konfliktløsning.

Bliver du let svimmel?

Bliver du let svimmel ?
I mit arbejde som klinisk psykolog møder jeg ofte patienter, som lider af svimmelhed.
Selvom jeg ikke har nogen statistik på det, vil jeg tro, at det drejer sig om cirka 25%. Nogle mennesker bliver bange og tror, at det er noget alvorligt. Andre har været til lægen og fået diagnosen: ”Virus på balancenerven.”
Som regel kan jeg berolige dem med, at det kan være noget, der sidder mellem ørerne og er psykologisk begrundet. Svimmelhed kan være konsekvensen af en dårlig vejrtrækning og behøver ikke at være tegn på sygdom. Patienter med svimmelhed har som regel et kort åndedræt, så luften kun kommer halvt ned i lungerne. Derfor er det en god ide at teste dig selv, inden du går til lægen:

Får du luften helt ned i lungerne, når du trækker vejret
Se dig i spejlet. Har dit ansigt en blålig farve, er det tegn på, at blodet ikke bliver nok iltet.
Får du også prikken i ansigt og i hænder, når du bliver svimmel. Svimmelheden kan opstå, når den ophobede kultveilte i blodet frigøres for hurtigt. Det kaldes et hyperventilations syndrom.
Prøv næste gang du bliver svimmel at gøre følgende: Tag en rigtig dyb indånding og hold vejret i 10 sekunder. Når du har åndet ud, fortsætter du på samme måde i 2-3 minutter. Mærk efter om svimmelheden er forsvundet. Der er to andre mindre diskrete metoder til at bremse for hurtig frigørelse af ophobet kultveilte. De består i at få noget af udåndingsluften ind igen. Lav et hulrum med hænderne foran næsen og munden eller hold en pose foran ansigtet.

Hvis du kan svare ja til 2 af de tre punkter, og du ikke har blodmangel, er det nok tegn på en dårlig vejrtrækning, og det kan lægen ikke gøre noget ved.

De fleste kender udtrykket ”at få luft”. Ligesom ild skal have luft for at kunne brænde, kan vi dæmpe følelserne udadtil ved at begrænse vejrtrækningen. Følelserne forsvinder dog ikke af den grund. De bliver bare puttet ned i din indre container. Svimmelhed kan således være et tegn på, at du holder dine følelser tilbage. Ved hjælp af gestaltterapi kan jeg hjælpe dig med at bearbejde og afslutte gamle og nye følelser, så dit åndedræt igen bliver mere regelmæssigt

Selvom du ikke kan tænke på dit åndedræt hele tiden, kan du en gang imellem øve dig i et rytmisk åndedræt med rytmen er 5-2-5-2, altså fem sekunders indånding to sekunders pause fem sekunders udånding to sekunders pause. Det er et yoga åndedræt, der giver ro i sindet og luft til cellerne. Et andet åndedræt fra yogaen er det lungerensende åndedræt:
Stræk armene ud til siden og før dem langsomt opad mod loftet, medens du ånder ind. Prøv at få så meget luft i lungerne som muligt. Hold vejret i 5-10 sekunder. Medens du fører armene hurtigt nedad, ånder du så kraftigt ud, sågardinerne næsten blafrer. Gentag øvelsen 5 – 10 gange dagligt.
Nogle mennesker har en uregelmæssigt åndedræt om natten. Det kan være tegn på søvnapnø, som giver træthed og uoplagthed om dagen. Som regel er det partneren, der opdager det. Ved søvnapnø kræves en henvisning til en søvnklinik, hvor man kan låne et apparat, der måler iltindholdet i blodet om natten.

Det er muligt, at et dybt og rigtigt åndedræt har betydning både for sundhed og velvære. Kroppens celler må jo have tilstrækkeligt med ilt for at kunne fungere optimalt.

Elsk dig selv.

1. Drop Janteloven. Selvfølgelig er du er noget, og lige så god som alle andre. Vi er alle lige værdifulde.
2. Vær god og mild mod dig selv og andre, for vi deler alle den samme skæbne.
3. Hvis dine forældre, børn eller partner ikke kan elske dig, behøver det ikke at være din skyld. Måske har de aldrig lært kunsten at elske.
4. Find dine egne værdier. Hvad har du lyst til, hvad brænder du for, og hvad der kan gøre dig glad. Syng, dans, grin og græd, og vær til stede i dit liv her og nu.
5. Lad være med med at tro, at du ikke er god nok, fordi du f.eks. ikke kan spille violin eller tale engelsk. Find derimod ud af, hvad du er god til og accepter, at du ikke kan være god til det hele.
6. Undgå at spejle dig i andre og tro ikke på andres bedømmelse af dig. Den er subjektiv ligesom din egen bedømmelse af dig selv. Hvis du vil lære dig selv at kende, så læg mærke til, hvad du ser hos andre. Peger du med en finger på en anden person, er der stadig tre fingre, der peger på dig selv. Det gælder også for dem, du har kontakt med.
7. Undgå at sammenligne dig selv med andre. Som regel ser du kun deres facade, som er pyntet, fordrejet og uvirkelig.
8. Lad være med at bebrejde dig alt, hvad du har gjort forkert i fortiden. Når noget er sket, kan du alligevel ikke kan lave om på det, og da du gjorde det, troede du sikkert, det var rigtigt. Accepter at du kan lave fejl og se dem som noget, du kan lære af. Selv en jonglør kan fejle. Hvis du er bange for at lave fejl, så prøv at lave en fejl med vilje.
9. Følg dit hjerte, tag hensyn til andre, men prøv ikke på at leve op til deres forventninger. Andre har forskellige forventninger, som nok ikke svarer til dine egne. Derfor er det umuligt.
10. Hvis nogen behandler dig dårligt, generer dig eller mobber dig, behøver det ikke at være din skyld. Se personen som en, der selv har problemer og hav ondt af ham. Føler du dig krænket, så gør dig fri af følelsen af at være krænket.
11. Accepter din krop som dit redskab og ikke som en pyntegenstand. Intet er perfekt,
heller ikke din krop. Det perfekte er en illusion, som ikke eksisterer.

Mit første indlæg. Hvorfor er mange mennesker ulykkelige?

Som bekendt handler kognitiv terapi om den programmering, som vi har fået fra skolen eller fra vore forældre. Ved at ændre denne programmering undgår vi at føre “de gamle krige” videre. Nogle gange ønsker forældrene, at deres børn skal være noget særligt, i stedet for at elske dem som de er. I voksenlivet giver det anledning til et begær efter at være noget specielt, og hvis vi ikke kan leve op til det,
lider vi under det og synes, at vi er forkerte. Jeg spurgte en gang en ung pige, om hun kunne tænke sig at have en veninde, der var ligesom hende. Svaret kom prompte:”Nej det vil jeg i hvert til fælde ikke.”

En mulig vej til at undgå lidelse er at afskaffe begæret. Får vi det, som vi begærer, tager vi det som givet og keder os. Enten frygter vi at miste det, som vi har fået, eller også begærer vi noget nyt i den tro, at det nye kan gøre lykkelige.
Får vi ikke, hvad vi begærer, kan vi blive frustrerede og vrede på os selv og alle andre. De fleste begær er urealistiske, forvrængede, og må derfor betragtes som kognitiv forvrængning d.v.s. en forstyrret tankegang.
Her er nogle eksempler:
“Jeg vil være noget særligt. Jeg og min partner skal være perfekte og må ikke lave fejl. Jeg skal være populær. Jeg skal have styr på alting. Jeg skal være god mod alle. Jeg skal være rig og berømt. Jeg vil være smuk og sexet. Jeg vil redde verden. Min partner og mine børn skal tilfredsstille alle mine behov. Jeg bliver lykkelig, hvis jeg bare får en ny bil, nyt hus, ny partner eller et barn.”

Kuren er at droppe de urealistiske begær, kaste dine domme om dig selv og andre væk og lære at elske dig selv som du er med dine fejl og mangler. Vi er alle unikke, men også lige værdifulde. Vi har det samme skæbnefællesskab, og ingen er hverken mere værd eller mindre værd end andre.
Drømmen om det perfekte er en illusion. Det perfekte findes ikke i virkeligheden.

Ref: Gil Farrer-Hals: Vejen til buddhistisk visdom

Psykologikken: formål og metode

Denne blog er skrevet og redigeret af psykolog Erik Kromann Greve Psykologiske Klinik, www.psykolog-klinik.dk

Ideen med bloggen er at skabe skabe et psykologisk forum ikke for psykologer, men for menigmand, hvor vi sammen hjælper os selv og andre til at opnå mere indre harmoni. Forummet er åbent, så du selv kan komme med din livserfaring og dine forslag. De vigtigste er at blogindlæggene er berigende og nyttige for læseren. Gennem mine 36 år som klinisk psykolog har jeg lært meget om mennesker og deres problemer, og det er noget af det, som jeg gerne vil give videre. Hvis du har noget på hjerte, som du vil skrive om, så tænk på følgende:
1. Skriv så det fænger på et klart forståeligt dansk uden brug af fremmedord. Husk at emnet er psykologi og filosofi, og at det skal være
positivt, kort, seriøst og noget, der kan gavne dine medmennesker.
2. Negative udtalelser om personer og grupper, skjult reklame og politiske og religiøse budskaber vil blive slettet.

Skal helst være forsynet med navn og mailadresse og må ikke være anonymt.

Indlæg der overtræder ovennævnte regler vil blive slettet